Buskørsel til og fra skolen

Skolen arrangerer buskørsel til og fra de nærmeste stationer i weekender med mulighed for hjemrejse.

Fredag er der afgang fra BI kl. 14.30 med ankomst i Vemb 14.40 og ankomst i Holstebro 15.10.

Søndag er der afgang fra Holstebro kl. 20.35 og fra Vemb kl. 20.55. Bussen er i Bøvling ca. kl. 21.05.

I forlængede weekender tilpasses bustiderne.

Weekender

Hver weekend har sit helt eget tema. Fra skoleårets start kan du se hvad der foregår i weekenderne og allerede der planlægge med familien, så de ikke arrangerer en masse når du hellere vil være på skolen.

Når du har været hjemme på weekend, skal du være tilbage på skolen søndag i tidsrummet 19-21 med mindre andet er aftalt med vagtlæreren.

Forberedelse – vær i god form!

Det er altid godt at være forberedt! Du kan give dig selv den bedste start på dit BI-ophold ved at sørge for, at du er i god form når du ankommer. Din nye hverdag på BI er fyldt med fysisk træning, og det kan godt være op ad bakke, hvis du er i dårlig form. Du er altid velkommen til, at kontakte os hvis du har spørgsmål vedr. en skade eller til din træning. Send en mail til vores fysioterapeut på martin@bi-efterskole.dk.

Web-shop - skoletøj

I samarbejde med Sportigan i Holstebro tilbyder vi trænings- og skoletøj af høj kvalitet. Tøjet fåes med skolens navn, evt. logo, og kan bestilles hele skoleåret igennem på følgende link: http://www.sportxtra.dk/pages/login.aspx?password=Biskole. Når du har bestilt leveres tøjet til skolen indenfor ca. 1 uge.

Huskelisten

Her har vi lavet en liste til dig med de ting, du skal have med, når du starter som elev hos os:

Sengetøj
Dyne, pude, rullemadras (bredde 80-85 cm), sengelinned. Evt. et sengetæppe. Du skal også have en sovepose og et liggeunderlag med.
Idrætstøj
Du kommer til at dyrke meget idræt, så sørg for at have en masse trænings- og gymnastiktøj med. I starten af skoleåret får du desuden en BI-skoledragt.
Sko
Du skal have udendørs- og indendørssko med. Medtag også løbesko og gummistøvler.
Service
Du skal have et sæt med krus, tallerken og bestik til naturture.
Penalhus
Sørg for at have alle skriveredskaber, du har brug for. Husk også passer og lommeregner.
Sangbog
Vi bruger DGI Sangbogen. Hvis du ikke har den i forvejen, kan du købe den på skolen til ca. 125 kr.
Cykel
Medbring en cykel med bagagebærer – du skal bruge den allerede i den første uge. Reflekser, cykelhjelm, lappegrej og cykelpumpe skal du også have med. En anden vigtig ting er en cykeltaske. Du kan købe dem i Thansen og Bilka til omkring 100 kr.
Tasker
Ud over cykeltasken skal du have bagagetasker med til turene. Du bestemmer selv, om det er en rygsæk eller en anden slags taske.
Er der noget du ikke må medbringe?
Du skal dele værelse med tre andre elever, så du skal selvfølgelig tage hensyn og ikke medbringe ting der støjer, lugter eller på andre måder kan forstyrre dine værelseskammerater. Brug din sunde fornuft, og hvis du er i tvivl, så må du selvfølgelig gerne ringe til os for at spørge. Du kan også læse Skolens husregler.

Protip!

Det kan være en god ide at sætte et navnetag i dit tøj og på nogle af dine ting.

Hvad venter du på? Tilmeld dig nu! Tilmelding