G1 og G2

Som den eneste efterskole tilbyder Bøvling Idrætsefterskole alle elever en lederuddannelse (G1) inden for gymnastik. Hvis du fra en anden efterskole eller forening, hvor du allerede har taget G1, får du muligheden for at tage G2, som er en overbygning på G1.

Under din lederuddannelse lærer du at undervise andre i gymnastik, med alt hvad det indebærer: Planlægning af undervisning, opvarmning, legeaktiviteter, springopstillinger osv. Undervisningen indeholder også anatomi, didaktik og foreningslære.

Ud over at undervise dine kammerater på skolen, får du også afprøvet dine trænerevner, når vi får besøg af børn fra Bøvling Friskole og til 5. klassernes Aktivitetetsdag, hvor vi står for undervisningen.

Hvert år sender vi op mod ⅓ af eleverne tilbage til foreningerne som trænere og ledere. Det er altid en fordel at kunne skrive en lederuddannelse og frivilligt arbejde på dit CV, når du i fremtiden skal søge arbejde og uddannelse

Lederuddannelsen giver dig også en masse kompetencer og erfaring du kan tage med dig, når du eksempelvis skal til eksamen og samarbejde med andre.

Leder10 – Er du en af fremtidens ledere?

Som noget helt specielt, kan du i 10. klasse på Bøvling Idrætsefterskole dygtiggøre dig indenfor trænergerningen. Du får muligheden for at undervise en gruppe SFO-børn, som går i 0. – 4. klasse, 1 time om ugen.

Leder10 er en stor succes for både børn og 10. klasseselever. Som træner får du en masse værdifuld erfaring med at tilrettelægge træningen for børnene, modtagning af spring osv. Du modtager selvfølgelig vejledning og supervision af lærerne på Bøvling, og det er en rigtig god mulighed for at udvikle dig som træner.

Hvad venter du på? Tilmeld dig nu! Tilmelding