I december tager vi til Club La Santa Sport, på den canariske ø Lanzarote, som ligger ud for Afrikas vestkyst. Når vi har valgt La Santa er det fordi det giver os mulighed for at prøve kræfter med en masse forskellige sportsgrene og idrætsdiscipliner som cykling, tennis, triathlon, kajak, windsurfing, dans, yoga, fitness, spinning osv.



Kvaliteten af faciliteterne er i top og ud over de obligatoriske fællesaktiviteter, får du også selv lov til at vælge nogle aktiviteter.

Vi bor i lejligheder med plads til tre til seks personer, som hver får en lærer tilknyttet. I skal selv stå for de praktiske ting, og får udleveret madpenge, som I selv skal administrere og købe middagsmad for.

Lanzarote er en vulkansk ø, så vi vi også sørge for at komme ud og opleve landskabet, og der bliver også tid til at nyde varmen og dase i poolområdet.

Vi forbereder os ved at arbejde med at sætte personlige mål, så du kan få mest muligt ud af turen. I fortælletimerne op til turen kommer temaet til at være husholdningsbudget, så du og dine roommates er klædt på til at administrere indkøbene på La Santa.

Club La Santa, december 2021

 

Skitur

I flere år har vi haft en tradition for en frivillig skitur med Bøvling Idrætsefterskole. Fra skoleåret 2022-2023 er skituren en del af skoleåret og en del af skolepengene.

Se vores video her fra sidste skitur til Neukirchen i Østrig 2023.

Skitur til Neukirchen i Østrig, januar 2023

 

Samarbejdspartnere: