Vi søger en lærer til undervisning i musik/sammenspil mm.

 

HVEM ER VI?

Bøvling Idrætsefterskole er en almen efterskole med plads til 90 elever. Fællesskab, nærvær, fleksibilitet og engagement er nøgleord i vores hverdag. Vores idrætslige hovedprofil er gymnastik og der er linjefag i fodbold, spring og rytme/dans. Udover undervisning i boglige fag, tilbydes der også en række valgfag, såsom teamgym, tumbling, kreative fag, outdoor og en andre fag.

Bøvling Idrætsefterskole bygger på et Grundtvigsk skolesyn, hvor begreber som dannelse, demokrati, gensidig respekt og frihed under ansvar er essentielle i vores hverdag og værdier, som vi ønsker at medgive eleverne på deres videre færd. Vi er desuden en skole, som gerne vil det lokale engagement og har derfor en tæt kontakt til lokalsamfundet.

Grundet skolens størrelse kommer du til at kende dine elever og kollegaer rigtig godt. Hos os er der ikke langt fra tanke til handling – det driver os i hverdagen. Vi tror på, at det er igennem relationerne, vi kan flytte og udvikle os selv og hinanden!

HVEM ER DU?

Først og fremmest skal du kunne undervise i musik/sammenspil og stå for fællessang. I forbindelse med vores teateruge, skal du stå for band/musik og kor.

Som musiklærer på Bøvling skal du også kunne undervise i andre fag. Det kunne f.eks. være Dansk, samfundsfag, matematik eller sprogfag. Måske du også kan undervise i nogle af vores idræts-/valgfag. Har du andre kompetencer, så hører vi selvfølgelig gerne om det.

Udover undervisningen vil du indgå̊ i en dagligdag, hvor vi skaber et trygt hjem for unge mennesker. Det kan indebære vagter, deltagelse og afholdelse af events - og selvfølgelig et stort engagement. Du skal have lyst til efterskolelivet samt at arbejde med unge mennesker og udvikling af deres potentiale.

Vi forventer, at du enten er uddannet lærer eller har tilsvarende uddannelse eller erfaring. Derudover, at du leverer høj faglighed og kvalitet i din undervisning. Du arbejder struktureret, selvstændigt og er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker og faggrupper.

SAMMEN KAN VI MEGET!

På Bøvling Idrætsefterskole er vi fælles om, at få hjulene til at køre. Derfor har du som medarbejder stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og samtidig forventer vi, at du udviser ansvarlighed, initiativ, engagement og fleksibilitet. I vores fællesskab er kerneværdier, idéudvikling og ildsjæleri nøgleord. At kunne samarbejde og kommunikere på tværs af faggrupper samt at bidrage til en positiv stemning på arbejdspladsen er ligeledes et MUST.

ANSÆTTELSE

Ansættelsen vil være fra senest d. 1. november 2026 - gerne tidligere. Vi er fleksible i forhold til din ansættelse og kan også tilbyde en stilling på deltid/nedsat tid. Løn og ansættelse vil være i henhold til overenskomst med Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Er du interesseret, så̊ send en ansøgning inkl. CV og andre relevante oplysninger til info@bi-efterskole.dk. Ansøgningsfrist: 15. september 2026. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Eventuelle spørgsmål rettes til skolens ledelse, Ina og Martin Højbjerg Wiborg, på 9788 5500.

Beliggenhed

BI ligger naturskønt i Bøvlingbjerg, tæt på Vesterhavet, Søndervig, Thorsminde, Bovbjerg Fyr og Thyborøn. Bøvlingbjerg er et lille samfund med en velfungerende og populær friskole fra 0. til 8. klassetrin, børnehave, vuggestue, brugsforening med gode åbningstider og ikke mindst et fantastisk aktivt foreningsliv i den lokale idrætsforening, BUF. Der er 20 km til Lemvig og 30 km til Holstebro.

Samarbejdspartnere: