På Bøvling har vi fokus på faglig, fysisk og personlig udvikling. Vi dyrker rigtig meget idræt med gymnastik som vores hovedprofil, men vi sørger også for at fylde noget i hovedet på dig, så du er godt klædt på til din fremtid. Fælles for både 9. og 10. klasse er, at eleverne vælger et linjefag som er gennemgående for hele skoleåret.
Derudover kan man vælge valgfag som skifter flere gange i løbet af skoleåret. Du kan under undervisning læse lidt om de forskellige fag, vi udbyder på BI samt om den lederuddannelse, vi tilbyder alle vores elever.
Bøvling er en mindre efterskole end de fleste. Med en max kapacitet på 95 elever opretholder vi det nærvær og fokus på den enkelte, vi er kendt for. Det betyder også, at vi har et mål om, at der i de enkelte klasser er omkring 20 elever.