Gymnastik er Bøvlings hovedprofil og fylder derfor en hel del i vores hverdag på skolen.
Nu tror du måske man skal have lavet gymnastik i mange år for at gå på Bøvling, men der tror du fejl! Alle kan være med.
Bøvling Idrætsefterskole er både for rutinerede gymnaster, og for dem der synes gymnastik er rigtig fedt og kunne tænke sig at prøve kræfter med den. Ud over fede springtimer, rytmetræning, leg, sjov og ballade er gymnastik også en rigtig god grundtræning for hele kroppen.
Og så er der jo også lige alle performance- og valgfagene, som knytter sig til gymnastikken, blandt andet TeamGym, Dans, Tumbling, Udvidet Rytme og springtimer kun for piger. Derfor har mange af eleverne en fælles interesse for gymnastik og performance.
Bøvling Idrætsefterskole har en stolt historie indenfor gymnastik. Siden skolens start har gymnastik været omdrejningspunktet i hverdagen, og vi har sendt mange herfra, som senere har taget del i foreningslivet eller selv har udøvet gymnastik blandt rep. hold og verdenshold. Vi har flere gymnastiklærere pr. elev end nogen anden efterskole og har derfor optimale muligheder for at udvikle dig - Uanset om du er gymnast eller nybegynder. Med andre ord; Vi er dygtige til det med gymnastik!
Vi er stolte af at være samarbejdspartner for GymDanmarks landshold, indenfor Tumbling.
Sammen med flere andre efterskoler og foreninger støtter vi på den måde op om talentarbejdet i Danmark, blandt andet ved at stille vores faciliteter til rådighed under landsholdssamlinger mv.
Læs mere om samarbejdet indenfor Tumbling her.